OmnicomMediaGroup Resolution




Search Manager til Resolution

Brænder du for at arbejde med avanceret søgeordsannoncering, og ønsker du at bruge din viden til at rådgive nogle af Danmarks største og mest udfordrende search annoncører? Så er det dig, vi har brug for i Resolution. Vi søger en Search Manager til vores kontor i København.

Jobbet

Som Search Manager får du ansvar for en kundegruppe, der består af en række af Danmarks og Nordens mest professionelle annoncører. Du bliver en del af et dedikeret search team, som arbejder med annoncering på Google og alle de andre søgemaskiner, og det bliver dit ansvar at udarbejde oplæg til søgeordskampagner og præsentere dem for både eksisterende og nye annoncører.

Desuden bliver du ansvarlig for at håndtere og optimere kampagner, så vi opnår de bedste resultater for vores annoncører. Endelig vil du, afhængig af dine erfaringer med søgeordsannoncering, deltage i at videreudvikle vores avancerede systemer, som vi anvender, når vi optimerer og automatiserer arbejdet med search programmerne.

I løbet af din arbejdsdag vil du komme til at: 

  • Udarbejde systematiske analyser af igangværende søgeordskampagner 
  • Opdatere kampagner 
  • Udarbejde nye søgeord og annoncetekster 
  • Opbygge nye kampagner 
  • Rapportere resultater til kunderne 
  • Være i dialog med Google og andre medier

Der er ingen arbejdsdage, der ligner hinanden, og vores dedikerede fokus på at levere det absolut førende produkt i markedet sikrer, at du hele tiden flytter dig både personligt og fagligt.

Vi tilbyder

  • Dygtige og sjove kollegaer 
  • En arbejdsplads i en stor international organisation med et væld af muligheder 
  • En plads blandt Nordens stærkeste digitale team 
  • Fremragende kantineordning 
  • Sundhedsforsikring 
  • Adskillige sociale aktiviteter

Din profil

For at få succes i stillingen, forestiller vi os, at: 

  • du kan lide at håndtere nye udfordringer 
  • du er analytisk stærk og kan se mønstre i alt 
  • du kan prioritere opgaver klart 
  • du har flair for at formulere dig skriftligt både på dansk og engelsk 
  • du er god til at skifte mellem selvstændigt arbejde og være en del af et hold 
  • du arbejder struktureret og kan holde mange bolde i luften 
  • hvis du har erfaring med særligt Google AdWords og Google Analytics, vil det være en stor fordel 
  • det vil ligeledes være en fordel, hvis du har erfaring inden for teknologier, der kan automatisere og optimere søgeordsannoncering

Vil du være med?

Send os dit CV og en motiveret ansøgning, hvis du har lyst til at bidrage til den rivende udvikling, der er inden for søgeordsannoncering, sammen med Danmarks førende digitale team i Resolution. Der er ansøgningsfrist den 25. juni og vi indkalder kandidater til samtale løbende. Vi forbeholder os retten til at tage opslaget ned, såfremt vi har fundet den rette kandidat inden fristen udløb. Har du spørgsmål til jobbet, så ring til Director Magnus Jørgensen på telefon 38 14 57 00.

Resolution er en del af Omnicom Media Group

Resolution er en del af Omnicom Media Group. Du bliver kollega i en særdeles dynamisk og succesfuld virksomhed i en branche, som er i rivende udvikling. Omnicom Media Group er en del af et hastigt voksende internationalt netværk, der rådgiver virksomheder om blandt andet digitale forretningsstrategier, markedsføring, media, markedsanalyse og effektmålinger. I Danmark tæller vi godt 200 af mediabranchens dygtigste medarbejdere, og du bliver en del af en entreprenant og meget fagligt drevet organisation med en udpræget vinderkultur og store ambitioner.

 
 

Send ansøgning ]   s [ Printvenlig version ]
Region:
Region Hovedstaden

Ansøgningsfrist:
25-06-2017

Tiltrædelse:
01-08-2017

Arbejdssted:
København Ø

[ ]

Yderligere oplysninger fås hos:
Magnus Jørgensen
Telefon: +45 38145700

Hjemmeside:
http://resolutionmedia.com/dk/